På Hellested Friskole og Børnehus er værdier aktive redskaber, der på forskellig vis sættes i spil i det enkelte barns udvikling. Fra det starter som vuggestuebarn til det står som et ungt og alligevel modent menneske, der skal videre ud i livet efter 9. klasse udvikles og tilpasses værdierne, så de støtter op om barnets udvikling og bliver en del af deres personlige bagage, som de tager med her fra.
Værdierne indgår derfor i hverdagens praktiske arbejde med at udvikle børnene og er derfor synlige redskaber for såvel børn som voksne i og omkring stedet. Værdierne er ikke bare noget, vi taler om, det er noget, vi praktiserer.
Overordnet arbejder vi med barnets udvikling ud fra fire værdier: Tolerance, samarbejde, motivation og sammenhæng.