Evalueringsplan

Hellested Friskole og Børnehus – 2022/2023

Formål

På Hellested Friskole og Børnehus arbejder vi løbende med evaluering. Evalueringen sker her dels som led i det enkelte barns udviklingsproces, hvor der er en aktiv dialog mellem skolen, barnet og forældre og dels som led i en fastlagt årsstruktur, hvor vi gennem planlagte diagnostiske test og samtaler med barn og forældre fastholder fokus på det enkelte barns udviklingsniveau og behov for udfordringer. På Hellested Friskole og Børnehus bevæger vis os grundlæggende af to evalueringsspor, et der sætter lys på det enkelte barns sociale udvikling, kompetencer og trivsel i fælleskabet og et andet der sætter lys på det enkelte barns faglige udvikling og behov for udfordringer. I vores arbejde med evaluering (og børn) er det sociale og det faglige spor altid i et afhængighedsforhold, hvor vi ved, at hvis vi skal være medvirkende til at udvikle et barn fagligt, så skal vi altid starte med at have fokus på barnets sociale trivsel.

Mål for vores evalueringsindsats

  • ​Vi vil sikre os, at det enkelte barn får mest muligt ud af sin skolegang.
  • Vi vil sikre os, at det enkelte barn er en del af skolens fællesskab og her trives og udvikles både socialt og fagligt.
  • Vi vil sikre os, at vi stiller det enkelte barn de rigtige udfordringer, så barnet har optimale muligheder for at udvikles og trives
  • Vi vil med vores samlede evalueringsindsats skabe en fælles forståelsesplatform mellem barn, forældre og skole, hvorudfra vi kan have en konstruktiv dialog om barnets fortsatte udvikling og trivsel.

Elevevaluering

Faglig evaluering

Udover løbende skriftlig og mundtlig evaluering i klasserne testes eleverne i dansk og matematik efter følgende testplan.

Ved indskrivning af nye elever midt i et skoleår, vurderes der særskilt behovet for at teste og derved afdække deres faglige kompetencer i et eller flere fag/områder.

Nationale test

Vi er som friskole frit stillet til at vælge at benytte Nationale Test som en del af vores evalueringsplan. Vi har truffet et valg om, at vi i stedet for Nationale Test benytter os af de ovenstående evalueringsværktøjer, da vi vurderer, at de giver os et mere kvalificeret indblik i den enkelte elevs potentialer og udfordringer, således at vi højere grad kan målrette vores undervisning efter det enkelte barn behov.

Karakterafgivelser

I 7. klasse gives der én karaktergivning før sommerferien. Denne elevernes første karaktergivning handler om, at de allerede i slutningen 7. klasse kender deres niveau i forhold til, at eleverne allerede efter den første karaktergivning i 8. klasse skal uddannelsesparathedsvurderes. Ved at kende ens niveau allerede i slutningen af 7. klasse har man som elev, forældre og skole muligheden for at arbejde hen imod en ønsket forbedring ved karaktergivningen i starten af 8. klasse og herigennem har man efter vores vurdering en mere realistisk mulighed for at forstå uddannelsesparathedsvurderingen.

I 8. klasse gives standpunktskarakterer to gange årligt, en gang i efteråret inden uddannelsesparathedsvurderingen 1. december og to gange i foråret. I foråret er der ligeledes terminsprøver, hvor eleverne får en smagsprøve på den kommende skriftlige eksamen. Eleverne udarbejder herudover en obligatorisk projektopgave, som skal være med til at styrke deres kompetencer i projektarbejdet frem mod projektopgaven i 9. klasse.

I 9. klasse gives standpunktskarakterer to gange årligt, en gang om efteråret og to gange i foråret afsluttende med en årskarakter. Eleverne afslutter deres skolegang på Hellested Friskole og Børnehus ved at tage Folkeskolens Afgangseksamen (FSA), hvor alle eksamensfag er repræsenteret. Eleverne udarbejder herudover i foråret en obligatorisk projektopgave, som bedømmes med en skriftlig udtalelse og karakter.

UNDERVISNINGSPLANER

På Hellested Friskole og Børnehus arbejdes der med egne undervisningsplaner. Undervisningsplanerne er lavet, så de er med til at være et dagligt navigationsredskab for underviseren i forhold til den faglige progression, som vi har tænkt i udviklingen henimod fagenes slutmål. Undervisningsplanerne evalueres og udviklings løbende, som de tilpasses såvel interne pædagogiske og didaktiske tanker og idéer og såvel eksterne udefrakommende krav.​

Forældreevaluering

Forældremøder

Ved starten af hvert skoleår afholdes der forældremøder, hvor forældrene inviteres til at høre om og indgå i dialog om dels trivslen i de enkelte klasser eller grupper af børn, og dels blive præsenteret for den planlagte sociale og faglige progression, som der er planlagt for det nye skoleår. I løbet af året kan der være behov for yderligere forældremøder. Der kan være opstået et behov for at drøfte en eller flere udviklingssituationer i klassen, eller der kan være behov for at præsentere forældrene for yderligere viden fx om uddannelsesparathed i udskolingen eller andre forhold.

Skolehjemsamtaler

Der afholdes skolehjemsamtaler som en fast bestanddel af efteråret, hvor hvert enkelt barn og familie inviteres til en samtale omkring barnets trivsel og faglige udvikling. I foråret afholdes en caféaften, hvor familierne i grupper inviteres til at komme og besøge skole og hvor det enkelte barn kan vise nogle af de ting og undervisningsformer, som det har arbejdet med. 

Der er undervejs i skoleåret altid mulighed for, at den enkelte familie kan bede om et møde, hvor udviklingen omkring deres barn kan drøftes. Til såvel skolehjemsamtaler og caféaftener vil forældrene have mulighed for at drøfte deres barns portefølje, hvor vi løbende logger et repræsentativt udvalg af deres arbejde samt logger deres individuelle målsætninger og evalueringer.

Løbende dialog, samarbejde og evaluering

Når man som forældre vælger at lade sit barn være en del af Hellested Friskole og Børnehus, er det fordi, at man ønsker at indgå i et forpligtende og konstruktivt samarbejde, hvor man lader sig informere og ønsker at informere, hvis man oplever, at behovet er der. Netop den løbende dialog oftest gennem skolens intrasystem er et meget vigtigt kommunikativt redskab til, at man som skole og forældre i fællesskab kan følge barnets udvikling og reagere, hvis der opstår behov for det.​

Lærernes evaluering

I det daglige arbejder lærerne i teams og har herigennem mulighed for at have en løbende dialog om egen praksis. Megen undervisning foregår som teambaseret tværfaglig undervisning, hvorfor kollegial sparring er en naturlig bestanddel af samarbejdet. Til lærermøder og pædagogiske udviklingsmøder evalueres løbende både vores samlede indsats på skolen, lige som enkelte undervisningsforløb eller udfordringer kan evalueres og bearbejdes i fællesskab.

Der arbejdes med undervisningsplaner i alle fag, en proces hvor vi løbende udarbejder og tilføre nye undervisningsplaner til de enkelte fag eller tværfaglige spor, som vi arbejder efter. Undervisningsplanerne forholder sig naturligt nye forenklede fælles mål, men er samtidig et billede på, hvordan vi på Hellested Friskole og Børnehus bevæger os hen imod disse mål.

Undervisningsplanerne er lavet som dynamiske redskaber, som løbende evalueres og justeres hvis interne eller eksterne behov opstår.

Mindst en gang årligt inviteres lærerne til MUS med skolelederen, hvor deres trivsel og udfordringer tales igennem og hvor eventuelle nye retninger eller muligheder beskrives og undersøges. Hertil kommer, at man som lærer altid har mulighed for at bede om en samtale med skolelederen, hvis man oplever ændringer i ens trivsel eller at man har behov for rådgivning omkring løsningen af ens arbejdsopgaver.

Evaluering af skolens samlede virksomhed

Hellested Friskole og Børnehus har fokus på evaluering af såvel elevernes sociale og faglige trivsel. Denne evaluering sker dels løbende i mødet med eleverne i hverdagen og dels gennem som beskrevet forskellige evalueringsværktøjer, som benyttes med faste frekvenser.

Hertil kommer, at der i henhold til lovgivningen føres eksternt tilsyn med Hellested Friskole, hvor skolens drift, mål og arbejde belyses. 

Den tilsynsførende vælges på generalforsamlingen for et år af gangen. Den tilsynsførende besøger i løbet af året skolen og har her fokus på undervisningen, herunder planlægning og udførsel og indgår i en løbende dialog omkring den fortsatte udvikling af eksisterende praksisser. 

Den tilsynsførendes arbejde udmøntes årligt i en rapport, som offentliggøres på skolens hjemmeside.

KONTAKT

​Hellested Friskole og Børnehus

CVR: 34750858

Tåstrupvej 2, 4652 Hårlev 

Telefon skolens kontor: 61 43 58 25 (mandag-torsdag kl. 9-14 og fredag kl. 9-12)

Telefon Børnehus: 61 43 71 25

Telefon SFO: 61 43 79 10

​E-mail: info@hellestedfriskole.dk

Samarbejdspartnere og støttefonde​